OM GRAVIDITET OG MOTION

Såfremt din graviditet forløber normalt og du ingen komplikationer har, er der ingen grund til ikke at dyrke motion, når du er gravid. Tværtimod anbefales det, at du dyrker motion under din graviditet, da kvinder som dyrker motion under graviditeten oplever, at have nemmere graviditeter og mindre komplicerede fødsler.

Ud over de fysiske fordele ved motion, bidrager motion også til at øge dit selvværd og nedsætter risikoen for depressioner.

Uanset om du normalt har dyrket motion eller ej, anbefales det at dyrke motion under graviditeten. Hvis ikke du normalt har dyrket motion, er det godt at begynde nu. Det anbefales at dyrke moderat fysisk aktivitet i 30 min. om dagen. Dette kan være træning i et fitnesscenter, yoga, pilates, svømning, cykling, gåture osv. Du skal dog være opmærksom på, at du skal undgå aktiviteter hvor du er i risiko for at få slag/stød mod maven. Dette kan eksempelvis være ridning eller boksetræning.

I løbet af din graviditet vil du opleve, at din træning bliver udfordret i takt med din voksende mave. Din ryg og dine led vil blive ømme, og du vil derfor blive nødt til at ændre i dine rutiner. Du skal huske at lytte til din krop, og det er vigtigt at du husker at din krops første prioritet er at producere et barn, ikke komme i bedre form. Ændrer derfor dit træningsprogram, så det passer til dig og din graviditet. En god hjælp til at opretholde din træning er vores Carriwell Støttebånd (Køb her), dette bånd giver dig nemlig en ekstra støtte til din mave og kan afhjælpe blandt andet rygsmerter. Den vil også afhjælpe den tyngdefølelse du kan opleve i underlivet. Husk også at en lille smule motion er bedre end slet ingen, så hvis du føler at du ikke kan yde dit bedste længere, så hellere skift dit træningsprogram ud med en ny form for aktivitet, skær ned på tiden du træner ad gangen eller tag dig nogle flere pauser. Hvis du får problemer med bækkensmerter eller ryggen, anbefales det at svømme eller cykle, da dette er mere skånsomme motionsformer for din krop.